Billeder fra togt # 3.16

Billeder og video fra tour # 3.16

"tryk på billederne for at få det hele med"

Thyra Tours # 3.16 blev 460 sømil

Limfjorden rundt -> Marstal

Efter godt 1,5 mdr bundet fast var Thyra så klar til at komme afsted mod nye eventyr.


Så kom vi til Thyra Tours 3.16.

Sommeren var over os og vi kunne kun få nogle gode ture med de besætningsmedlemmer der havde meldt sig på banen. En god blanding af erfarne sejlere.

Målet for turen var at ALLE skulle have en god oplevelse og at vi kom sikkert frem hver gang safety first..!


Her nedenfor ses div billeder samt beskrivelser af Thyra Tours #3.16


Løgstør bådbyggeri

Juli/Aug mdr. var Thyra oplagt ved Løgstør Bådbyggeri.

Her skulle der laves nogle forbedringer samt nogle små reparationer.

Under opholdet blev der lavet følgende.

Skylight

- Skylightet over salonen blev kraftig renoveret med nyt kraftig træ. Den 68 gamle stål flange der dannede fundamentet blev boret ud (64 nitter) samt udskiftning med en ny rustfri. Dette var en større opgave som virkelig tog nogle lange dage ud af kalenderen. Men resultatet blev dog også derefter.

Et flot og grundig stykke arbejde som gerne skulle holde min 68 år endnu.

Hundehus

- Ny teak kant til hundehuset blev efter mange timers arbejde konstrueret og færdiggjort. Den vil bleve monteret i 2017 og det bliver en rigtig flot finish på Thyras hundehus.

Teakdæk

- Teakdækket blev tjekket på nogle udsatte steder, og det blæev heldigvis konstateret at det var et tykt og solidt 12 mm teakdæk, som var limet på yderlige 12 mm krydsfiner, som lå oven på et solidt jerndæk der var coatet og primet som var det nyt. Der er dog et par teak stave der skal skiftes og et par fuger der trænger til nye, men dette er almindelig vedligehold af et dæk.

Lønning

- Lønningskanten samt fenderlisterne havde nogle skader som blev udbedret, men det vil der komme, når man sejler of bruger et 50 fods sejlskib uden bowthruster og med kun 30 Hk.


Alt i alt kom vi et stykke videre med de forbedringer vi gerne ville i mål med. Men der er altid arbejde på et skib og man skal huske at det er en brugsgenstand.

FÅ DET HELE MED..!!

KLIK PÅ BILLEDERNE & FÅ DEM I FULD STØRRELSE

Løgstør – Livø

Søndag d. 11 Sep.

Da besætningen var mønstrede i Løgstør var det med at komme ud og være os selv og hygge, lære båden at kende og bare slappe af.

Vi havde planlagt at ligge os for svaj i en ankerbøje øst for Livø. Her skulle vi så grille, hygge og få en god nats søvn inden vi skulle prøvesejle Thyra med ny besætning i Løgstør bredning.

Livø - Løgstør

Mandag d. 12 sep.

Efter en hyggelig aften fik vi nybagt brød og en god morgenmad. Vi afgik for sejl og kort efter mødte vi S/Y Aurore af Aalborg, de var ligeså på en træningstur. Aurore var i samme klasse som Thyra, så der gik ikke længe før Aurore gik over stag og så var der lige pludselig en prolog i gang. Dette var første gang vi fandt ud af at Thyra kunne følge med en af samme klasse, og ikke mindst sejle fra en fra samme klasse.

Efter nogle timer på bredningen stævnede vi atter mod Løgstør og fik os en god plads langs S/Y Tara af Karrebæksminde.

Tara var ligeså i samme klasse som Thyra så vi kom jo hurtig i snak med de gæve ”Kjøwenhavnere” Vi fik en hyggelig aften i Løgstør hvor der var tid til alt fra en tur i masten 20m oppe, en tur i vandet for at tjekke loggen, muslinge hotdog samt en god bøf fra grillen. Natten blev præet af flotte skibe, hyggelige småsnak samt musik rundt omkring på de 65 gamle sejlskibe, hvor månen var en god lygte på vej fra dens første kvarter til fuldmåne.

FÅ DET HELE MED..!!

KLIK PÅ BILLEDERNE & FÅ DEM I FULD STØRRELSE

Løgstør - Thisted

Tirsdag d. 13 Sep.

Tirsdag morgen kl. 07.30, solen stod flot på himlen og en enkel Alfa Diesel samt en Hundesteds motor brød stilheden.

Skippermødet var sat til kl. 08.00, her blev budt velkommen gennemgået dagens rute og afslutningsvis blev der hilst på hinanden med en Gammel Dansk, så er dagen startet..!

Vi afgik i samlet flok ud mod starten som var sat ret vest for Løgstør.

Turen skulle gå nord om Mors og til Thisted, med en 3 -4 M/S Ret agten, så en plat læns hele turen.

Vores klasse som hed ”Spicial klassen bermuda” indeholdt 7 skibe. Vi fik en fin nok start som nummer 3 i vores klasse med efter en lille time stod det klart at vi lå på første pladsen og øgede afstanden, ikke kun til vore konkurrenter, men til alle andre ligeså.

Trods vores føre position var det en stor forløsning at vi kunne runde Feggesund som vinder af vores klasse. Så havde vi da en første plads i bagagen.

Vi fejrede dette med Champagne, muslinger samt en badetur i Thisted bredning inden vi kom langs kaj i Thisted trafikhavn.

Om aftenen blev vi hyldet og vi fik overleveret 2 kasser øl og vand fra Thisted Bryghus, som vi fik glæde af den aften.

FÅ DET HELE MED..!!

KLIK PÅ BILLEDERNE & FÅ DEM I FULD STØRRELSE

Thisted - Struer

Onsdag d. 14 Sep.

Endnu en dag brød frem i larmen af stilhed, kl 07.00 var der mønstring ved skippermødet og vi fik en intro til dagens begivenheder.

Efter udpurring og opklaring af skibet afgik vi med solen tværs om bagbord og stævnen mod vilsundbroen for fælles gennemsejling. Vi gik hele vejen til Jegin Tap for motor hvilket tog det meste af formiddagen.

Starten på dagens kapsejlads blev skudt i gang og vi kæmpede side om side med S/Y Tara. Vi trak lidt fra dem, og lå tættere til vinden. Der var lagt op til spænding mens vi krydsede mod Struer øst om Venø.

Udfaldet kom da Tara gik på grund agten for tværs om os og vi dermed kunne få en sikker sejr nr.2.

Vi kom ind i Struer sommer Nr. 1 og kunne frit vælge plads.

Herefter kom der besøg fra Skippers familie, samt andre venner og bekendte fra Thyborøn.

efter præmie overrækkelsen, kunne der festes og hygges med de andre skibe på den lokale bodega Kommandobroen. Endnu en vellykket aften i godt selvskab...!

FÅ DET HELE MED..!!

KLIK PÅ BILLEDERNE & FÅ DEM I FULD STØRRELSE

Struer – Nykøbing Mors

Torsdag d. 15 Sep.

En kølig morgen brise gik igennem skibet da skylightet blev åbnet og ånden fra den 8 mands besætning fik lov til at komme ud. Endnu en smuk morgen med en lille brise fra øst.

Skippermødet kl 08.00 i de flotte lokaler Nordvest Jysk Fjordkulturs rådet over.

Dagens tur var vest om Venø og stik NNØ mod Nykøbing Mors.

Vi afgik fra kajen med fulde sejl, hvilket var en fantastisk start på dagen. Vi satte kludene og gik over stag inder i Struer havn og gik ud igennem molerne og takkede Struer for et godt arrangement.

Starten var sat ud for Venø havn, her var der endnu engang 2 starter, hvor de 3 store klasser startede og de resterende 3 mindre klasser kom så efter. Vi fik en fælles start hvor vi lage side om side med vore værste konkurrenter, men inden vi kom fri af Tore sand nord for Venø lå vi atter på en første plads i vores klasse. Det hele gik som planlagt, men pludselig døde vinden helt og vi drev lige pludselig den modsatte vej..! Der gik dog ikke længe inden der blev meddelt at sejladsen var aflyst. Hvilket var til stor skuffelse for de fleste da vi gerne havde set en sejlende mållinje så vi kunne få resultaterne hjem.

Men det blev i stedet til en hyggelig middag med bade rulle samt rundvisning samt socialisering med S/Y Tara samt S/Y Elhaja af Aalborg.

Vi kom snart nærmere Nykøbing og kunne nu sætte sejl så vi gik igennem Sallingsund broen for fulde sejl og de blev først smidt da vi lå midt i Nykøbing havn.

I Nykøbing var der atter en dag og atter et fest arrangement vi skulle deltage i, har blev der danset og socialiseret hele aften samt natten igennem.

FÅ DET HELE MED..!!

KLIK PÅ BILLEDERNE & FÅ DEM I FULD STØRRELSE

Nykøbing Mors - Fur

Fredag d. 16 Sep.

Morgendagen brød frem og endnu et skippermøde samt en morgenmad der skulle fordøjes inden vi stævnede ud i en let til frisk vind fra ØSØ. Det kunne kun blive en god dag hvis vinden holdt og vi kunne komme ud og sejle kapsejlads. Vi var sultne efter en sejer efter den blev ”taget fra os” dagen i forvejen.

Starten gik mellem Glyngøre og Nykøbing og vi lå igen side om side med vore konkurrenter, dog trak vi en smule fra dem. Testen og prøven kom da vi skulle ud i Livø bredning, her skulle det afgøres hvordan vores taktik kom til at gå.

Vi tog så meget højde vi kunne og slog ind under kysten langs Fur. Her fik vi udnyttet en medløbende strøm og vi kæmpede lidt med nogle Colin archer som gik samme højde som Thyra. Dog havde vi mere fart i skibet og kom til sidst fri af dem. Feltet var spredt over hele bredningen og vi havde kun en god mave fornemmelse om hvor vi lå i feltet.

Da mållinjen blev oplyst til at være ud for Fur havn havde vi kun 2 ben tilbage og kun Jens Krog lå foran os. Dog ville skæbnen at vi også tog dem og vi vandt over samtlige 65. Det var virkelig en af de bedste sejre og en af de bedste sejladser vi havde på Limfjorden rundt 2016.

Igen første vælger af pladserne i den nye flotte Fur havn. Her blev vi igen taget imod af en af vore faste fans Niels Jørgen AKA Bob, samt hans makker.

Eftermiddagen stod på Glüggria og hygge på agterdækket


Opskrift på Glüggria


2 L Luksus Glügg fra blomberg, købt i spar Nykøbing havn. (Hvis dette ikke forefindes på hylderne så spørg, de har et lager ude bag ved.!)

½ flaske Brøndum snaps

1 L Fanta

6 filur is

2 appelsiner

2 æbler

1 klase grønne druger

Fremgangsmåde:

Bland det hele samme i en bovle og der er så den danske udgave af Sangria.


Efter en hyggelig eftermiddag med dejlig besøg af nære venner af Thyra fik besætningen et velfortjent bad inden der var mønstring i teltet på havnen.

Her var god mad og masser af ungdoms drinks til skibet uden voksne (S/Y Thyra af Thyborøn) ;-)

Endnu engang skulle skipper Bang op og hente 1 præmien for dagens sejlads, hvilket var gode Fur øl.

Efter endnu en hyggelig, kunne vi følge en flot fuldmåne ud på broen og ned til køjs.

FÅ DET HELE MED..!!

KLIK PÅ BILLEDERNE & FÅ DEM I FULD STØRRELSE

Fur - Skive

Lørdag d. 17 Sep.

Dagen hvor vi kunne sove lidt længe, lige med undtagelse af skipper, der skulle til møde kl.08.00.

Når man ligger inderst i en fyldt havn, kan man sove længe og få en god morgenmad mens alle andre kæmper sig ud på fjorden. Det nød vi virkligt..!

Starten var sat et lige i starten af Skive fjord, ved Rotholm Rev.

Vi skulle starte med en plat læns og slutte med en halvvind. Vi fik endnu engang en start hvor vi lå tæt, og det blev meget tættere..!

Der blev virkelig kæmpet for at ligge sig på de rigtige sider og stadig holde sig inden for sejlrenden. Det startede med at det var Elhaja der var største konkurrent, men det endte med at Tara endnu engang kom og pressede og helt til mål..! der var ikke mere end få minutter der skilte de to gamle damer fra hinanden, dog løb Thyra endnu engang med dagens sejer, og vi kunne fejre den samlede sejr til Limfjorden Rundt 2016..!!

Inde i havnen fik vi igen en hyggelig eftermiddag langs Tara, med Auroe samt Elhaja udenpå igen.

Der blev drukket champagne, sjusser, øller og røget godt ryge tobak fra tobaks fadet.

Om aftenen var der et virkelig flot arrangement i de store haller syd for havnen.

Her blev den endelige 1 præmie overagt til Thyra og besætningen.

Der blev endnu engang hygget med venner og bekendte.

FÅ DET HELE MED..!!

KLIK PÅ BILLEDERNE & FÅ DEM I FULD STØRRELSE

Skive - Aalborg

Søndag d. 18 Sep.

Dagen derpå og langt til Marstal.

5 ud af 9 afmønstrede den Søndag, takkede for en fantastisk tur og vi kunne afgå kl 10 fra Skive med kursen sat mod Aalborg.

det blev en lang tur for motor hele vejen kun et hold i Løgstør hvor der blev spist Pizza og badet blev det til.

Ellers ankom vi den dejlige lille Obels kanal midt i Aalborg søndag aften. Her påmønstrede Kristoffer og kort tid efter blev der hurtig ro om bord.

Der var nu en del der skulle forarbejdes.!

FÅ DET HELE MED..!!

KLIK PÅ BILLEDERNE & FÅ DEM I FULD STØRRELSE

Aalborg - Grenå

Mandag d. 19 Sep.

Næste formiddag blev der provianteret i den lokale Netto.

Her stod man ligepludselig i virkeliheden igen, midt i en storby mandag morgen. Folk ilede afsted på arbejde eller i skole, biler osede og dyttede.

Utrolig man efter blodt en uge i et sejlskibs samfund, kan komme helt ned i tempo, slappe af og glemme alt om tid og sted, blodt la sig drive med vinden og vinke til dine forbi passerende...!

kl. 10 afgik vi Aalborg og kom igennem Limfjordsbroen, hvor igen vi kunne nyde at hele Aalborg stod stille og blev tvunget til at se på at Thyra af Thyborøn passerede mellem de to broklapper.

Besætningen var yderlige skåret ned til kun Skipper Bang og Kristoffer. En hyggelig mande tur, først ud igennem den flotte Limfjord hvor hals sagde pænt på gensyn ellers syd på mod Djursland. Sejladsmæssig blev de 60 sømil blev tilbagelagt med 40% sejl og 60 % motor.

Vi fik lige sagt et sidste på gensyn til Tara som gik direkte mod Karrebæksminde.

Vi ankom Grenå først på aftenen og fik os en god spadseretur, som nok var godt tiltrængt efter 1 uge med festivitas på Limfjorden. Lidt hurtig aftensmad og vi var køjeklar.

FÅ DET HELE MED..!!

KLIK PÅ BILLEDERNE & FÅ DEM I FULD STØRRELSE

Grenå - Middelfart

Tirsdag d. 20 Sep.

Tidligt op til endnu en dag med saltvand og ”vind”

Vind havde vi håbet der kom lidt mere af, men det var desværre ikke tilfældet.

Vi afgik kl.05.00 og det var ligesom om at det var os der vækkede dagen.

Vi havde 70 sømil foran os, så vi regnede med en dagssejlads på de 11 timer. Det blev endnu en dag med en del motor sejlads, ca 90% af tiden. Vi fik endnu en hyggelig dag hvor livet blev vendt og en middagslur eller to blev det da også til, alt imens Hjelm, Samsø og Thurø blev skiftet ud med Endelave, Æbelø og Fyn.

Lillebælt tog kærlig imod os med en 2 knobs modstrøm og en spejlblank overflade.

Endnu engang fascineret over at sejle blandt marsvin og fridykkere i de flotte omgivelser der præger Middelfart og Strib, ja selv endda bliver Fredericia engang imellem en flot by at se på ;-)

Kristoffer afmønstrede kort tid efter vi ankom Middelfart GL Havn.

Her påmønstrede så Mads og Frederik, endelig kom der en Thyborønbo mere om bord, så var der vestjyske humor krydret med fynske lune.

FÅ DET HELE MED..!!

KLIK PÅ BILLEDERNE & FÅ DEM I FULD STØRRELSE

Middelfart - Fåborg

Onsdag d. 21 Sep.

Duften af morgenbrød og en havnefogde der ville have penge kan få en hver skipper på bene, og det var også tilfældet denne Onsdag morgen i September.

Vi kom afsted først på formiddagen og snuppede morgenmaden mens vi valgte den, længere men også flottere tur inden om Fænø og kurs mod Fåborg.

Vi havde ca. 2 timer med fuld sejlføring, med da vi kom under 2 knob, valgte vi at starte den gode gamle SABB op.

Vi havde den lokale guide Mads med som kunne fortælle gode historier om landskabet vi gled forbi, alt imens der blev spist smørrebrød, drukket kaffe og en enkel til at holde varmen med.

Vi anduvede Fåborg sidst på eftermiddagen og fik Honnørkajen tættest på byen.

Her blev det til et kært gensyn med en gammel ven af Skipper Bang.

Henrik som er ejere af S/Y Greonimo kom forbi og det blev til en festlig aften i Henrik samt et par andre sejleres selvskab.

FÅ DET HELE MED..!!

KLIK PÅ BILLEDERNE & FÅ DEM I FULD STØRRELSE

Fåborg - Marstal

Torsdag d. 21 Sep.

Dagens bad i de flotte faciliteter på havnen blev taget, og vi fik friskbagt brød mens vi gled stille ud af den hyggelige havn.

Den korte tur blev hurtig tilbagelagt og vi kom vel til Marstal, igen med motoren som den store aktør.

I Marstal blev der rigget af så Thyra kunne være klar til at indtage den danske vinter.

FÅ DET HELE MED..!!

KLIK PÅ BILLEDERNE & FÅ DEM I FULD STØRRELSE

Marstal

Søndag d. 9 Okt

Her ville omstændighederne at et nyt fast besætningsmedlem kom til verden.

En frisk lille pige blev født og familien er nu skabt og vi glæder os meget til at opdrage hende i sejladsens tro. 

FÅ DET HELE MED..!!

KLIK PÅ BILLEDERNE & FÅ DEM I FULD STØRRELSE

Året 2016

Alt i alt har 2016 været et fantastisk år, hvor vi virkelig har fået lov til at lære Thyra bedre at kende. Vi har mødt så mange glade og fantastiske imødekommende mennesker, stiftet nye bekendsskaber og ikke mindst venskaber.

Der blev tilbagelagt 992 sømil og vi fik set lidt mere af vores smukke land, hvor det har været alt fra de små byer i Vandkandsdanmark til de større travle af slagsen.

Her til vinter og foråret, vil der igen være gang i den. Der er udsigt til en større julegave til Thyra. Men mere om dette d. 24 dec.. ;-)

Glædelig december og håber i har nydt at følge med bare mindst ligeså meget som vi har nydt jer.